
Features
Toplister 2025
Vi skriver nu 2026, og mens vi ser frem til alle de fede udgivelser der er at glæde sig til i år, bringer vi her Jonas liste over favoritudgivelser fra året der netop er gået.
Jonas Top Udgivelser 2025

Så er 2025 ved at gå på hæld, og derfor er vi nu klar med lister over vores favoritudgivelser der er udkommet i årets løb. Her er det Martin der giver sit bud på de bedste albumudgivelser musikåret 2025 har beriget os med.
Martins Top Udgivelser 2025

Features – Velkomst
Velkommen til features sektionen på LOFrequency – det er her hvor vi vil bringe nogle lidt mere dybdegående artikler der kommenterer på relevante debatter eller problemstillinger i dagens moderne kulturudbud, men også her hvor vi vil bringe f.eks bandinterviews, historisk gennemgang af genrer, vores bud på det bedste indenfor en given genre, æra eller tidsperiode.
Da det naturligvis tager tid at forfatte disse artikler, og dette site er drevet på frivillig basis, af indtil videre, kun 1 skribent – må i lige væbne jer med tålmodig, og ty til de ‘korte anbefalinger’ samt ‘reviews’ der naturligvis også vil komme flere af inden alt for længe. Så husk at kigge forbi sitet med jævnlige mellemrum, eller følg med på vores FB og Instagram sites.

Jeg kan dog allerede afsløre at der naturligvis vil komme Top Album-lister op for 2025, og at jeg (Martin) som det første kommer til at arbejde på en lille artikel om ‘metal og rock med Science-Fiction som inspiration’ hvor jeg kommer til at gennemgå hvorledes mange bands helt fra Hawkwind over Deep Purple over Voivod, Iron Maiden og Fear Factory til Nocturnus, Aurora Borealis, Havok, Otargos, Fractal Generator o.a med succes har taget inspiration fra litteratur, film og videnskab med udgangspunkt i Science Fiction genren.
Den kan i glæde jer til i løbet af Januar-Februar 2026