{"id":1261,"date":"2026-01-03T21:26:41","date_gmt":"2026-01-03T21:26:41","guid":{"rendered":"https:\/\/lofrequency.dk\/?p=1261"},"modified":"2026-04-03T15:52:58","modified_gmt":"2026-04-03T15:52:58","slug":"top-albums-fra-2025-jonas","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/2026\/01\/03\/top-albums-fra-2025-jonas\/","title":{"rendered":"Top Albums fra 2025 – Jonas"},"content":{"rendered":"

af Jonas K. Pedersen<\/em><\/p>

Lo Frequency<\/p><\/div><\/div>\n\n\n

Vi skriver nu 2026, og mens vi ser frem til alle de fede udgivelser der er at gl\u00e6de sig til i \u00e5r, bringer vi her Jonas’ liste over favoritudgivelser fra \u00e5ret der netop er g\u00e5et.<\/h6>\n\n\n\n
<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Swans – The Birthing<\/strong>
<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Steven Wilson – <\/strong>
The Overview<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Katatonia – Nightmare as an Extension of the Waking State<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Coroner – Dissonance Theory<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Der Weg Einer Freiheit -Innern<\/strong>
<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Swans – The Birthing<\/strong>
Swans er tilbage med endnu et udsyret og meget st\u00f8jende album. Der er igen tale om et dobbeltalbum, og specielt Red Yellow st\u00e5r som et af de bedste nyere Swans numre i meget lang tid.

Steven Wilson – The Overview<\/strong>
Steven Wilson elsker at eksperimentere, men er p\u00e5 sit nyeste album g\u00e5et lidt tilbage til sin tidligere Porcupine Tree indflydelse. Det betyder at der er mindre synth pop, og mere elguitar og atmosf\u00e6re p\u00e5 dette konceptalbum om en person, der forlader jorden og hans k\u00e6reste, som venter p\u00e5 jorden mens han er v\u00e6k. Man er i hvert fald ikke i tvivl om at Steven er k\u00e6mpe Bowie fan.

Katatonia – Nightmare as an Extension of the Waking State<\/strong>
Katatonia er tilbage, denne gang uden det andet originale medlem Anders \u201cBlakkheim\u201d Nystr\u00f6m. Det m\u00e6rkes meget p\u00e5 pladen som igen er blevet mere progressiv og matematisk, uden tvivl det svageste album Katatonia har udgivet, men der er stadig massere af bangers p\u00e5 som Thrice, Wind of no change (Hail Satan), Liliac og Temporal. H\u00e5ber dog p\u00e5 en v\u00e6sentlig forbedring p\u00e5 deres n\u00e6ste album.

Coroner – Dissonance Theory<\/strong>
32 \u00e5r skulle der g\u00e5 f\u00f8r Coroner kom tilbage. Det er meget lang tid, og mens mange af de gamle revival bands fejler, holder det nye Coroner heldigvis stadigv\u00e6k. Ron Royce lyder som om han ikke er blevet en dag \u00e6ldre siden Grin kom ud, musikken er ogs\u00e5 stadig flot produceret dog uden s\u00e5 meget atmosf\u00e6re som man har v\u00e6ret vant til. Pladen indeholder efter min mening en af de fedeste thrash bangers i mange \u00e5r med symmetry, hvor der endda er en lille fr\u00e6k power metal solo.

Der Weg Einer Freiheit \u2013 Innern<\/strong>
De tyske post black metal folk leverer igen en interessant og fed plade, det der is\u00e6r skiller sig ud p\u00e5 denne er deres sidste nummer som er p\u00e5 engelsk, det lyder som et helt andet band, men fungerer ogs\u00e5 meget fint. Resten af pladen er klassisk DWEF, og p\u00e5 trods af den ikke helt n\u00e5r Unstilles niveau, er der stadig tale om en rigtig fed plade.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hayley Williams – Ego Death at the Bachelor Party<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

FKA Twigs –
Eusexua<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hawkwind – There is No Space For Us<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Teitanblood – <\/strong>
From the Visceral Abyss<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Ros\u00e1lia –<\/strong>
Lux<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Hayley Williams \u2013 Ego Death at the Bachelor Party<\/strong>
Havde aldrig troet jeg ville begynde at h\u00f8re Hayley Williams, Paramore har aldrig sagt mig noget, men alligevel har dette klart v\u00e6ret en af de st\u00f8rste overraskelser for mig i \u00e5r. Stilen er pop punk og indie, og Hayley leverer et meget personligt album om sit brud med sin eksk\u00e6reste, samtidig form\u00e5r hun ogs\u00e5 at f\u00e5 inkorporeret Bloodhound Gangs\u2019 Bad Touch som et sample, der i mods\u00e6tning til originalen rent faktisk forekommer f\u00f8lsomt, men samtidig ogs\u00e5 sjovt.

FKA Twigs – Eusexua<\/strong>
LP1 er efter min mening et af de fedeste trip hop \/ rnb albums i nyere tid, og nu er FKA Twigs tilbage med endnu et eksperimenterende album som sparker seri\u00f8st r\u00f8v, hun har s\u00e5 meget charme og musikken g\u00e5r helt amok. En rigtig fed blanding af hyper pop \/ r&b som g\u00e5r rent ind hos mig.

Hawkwind – There is No Space For Us<\/strong>
bliver bare ved og ved med at lave fed musik, deres nyeste plade er ingen undtagelse, den er ekstrem spacy og hvis man er til Tangerine Dream med rock vokal kan dette album klart anbefales. Uden tvivl \u00e5rets prog album for mit vedkommende.<\/p>\n\n\n\n

Teitanblood – From the Visceral Abyss<\/strong>
S\u00e5 for satan, s\u00e5 er det fanme smadder for alle pengene, Teitanblood er tilbage med et monster af et album, produktionen er blevet noget bedre end deres andre plader, og det giver lige det ekstra til den ekstremt brutale lyd. Det her album er for alle d\u00f8dsmetal fans, der er til den gamle skole og det mere moderne. Det har alt.<\/p>\n\n\n\n

Ros\u00e1lia – Lux<\/strong>
Motormami fangede mig p\u00e5 ingen m\u00e5de, det var simpelthen for moderne p\u00e5 en utiltalende m\u00e5de, men Lux har virkelig omvendt mig og man fornemmer Ros\u00e1lias talent fra det f\u00f8rste nummer. Her er tale om et album som virkelig t\u00f8r at eksperimentere selv om vi har at g\u00f8re med en ultra popul\u00e6r artist, der bliver brugt mange forskellige sprog b\u00e5de spansk, tysk og engelsk og musikken varierer fra klassisk, til bossanova til moderne hip hop. Helt klart et fabelagtigt album som fortjener alt den ros, det har f\u00e5et.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Master\u2019s Hammer – <\/strong>
Maldoror Disco<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Mozart Estate – Tower Block in a Jam Jar<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Stereolab – Instant Holograms on Metal Fil<\/strong>m<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Geese – Getting Killed<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

No Joy – Bugland<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Master\u2019s Hammer – Maldoror Disco<\/strong>
Her er tale om et album, der virkelig deler vandene. Jeg er dog meget glad for den industrielle og legende lyd som Master\u2019s Hammer leverer, der bliver givet en k\u00e6mpe fuck finger til metal scenen b\u00e5de ved at bruge autotune og keytar. Der er mange gode dansenumre p\u00e5, og hvis man kan lide Laibach er dette ogs\u00e5 klart et album, der er v\u00e6rd at tjekke ud.

Mozart Estate – Tower Block in a Jam Jar<\/strong>
Lawrence er tilbage med sit fjollede synth pop orkester, med masser af samfundskritiske tekster og sjove melodier. At lave et nummer om at v\u00e6re doven, selvisk og gr\u00e5dig vil normalt ikke figurere i popmusik, men Lawrence form\u00e5r endnu engang at lave et meget underholdende album.

Stereolab – Instant Holograms on Metal Films<\/strong>
Avant pop bandet Stereolab er tilbage med et avant pop album som g\u00e5r lige i hovedet. Lyden er stadig meget old school og eksperimenterende og det f\u00e6nger rigtig godt.

Geese – Getting Killed<\/strong> (amerikansk art rock)

No Joy – Bugland<\/strong> (canadisk shoegaze)<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Envy Of None – <\/strong>
Stij(\u0113)\u0259n W\u0101vz<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Martin Garnett –<\/strong>
D\u00f8d Frekvens<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Martin Garnett – Nedsmeltning<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Chameleons –<\/strong>
Arctic Moon<\/strong><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Deafheaven – The Power of Lonely People<\/strong>
<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

Envy Of None – Stij(\u0113)\u0259n W\u0101vz<\/strong><\/strong> (canadisk\/amerikansk art rock)

Martin Garnett – D\u00f8d Frekvens<\/strong> (dansk instrumental hip-hop)

Martin Garnett – Nedsmeltning<\/strong> (dansk instrumental hip-hop)

Chameleons – Artic Moon<\/strong> (engelsk post-punk\/rock)

Deafheaven – The Power of Lonely People<\/strong> (amerikansk blackgaze)<\/p>\n\n\n\n


\u00c5rets skuffelser<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Taylor Swift – The Life of a Showgirl<\/strong>
Jeg har siden 1989 blev udgivet, v\u00e6ret ret glad for Taylors musik, s\u00e5 kom Reputation desv\u00e6rre ud og interessen dalede lidt igen. Efter det tog det hele dog en k\u00e6mpe vending med hendes Covid-19 albums Folklore og Evermore, som skilte sig ud ved at v\u00e6re mere indadvendte og inspirerede af folk musik. Efter de to havde hun ikke udgivet et middelm\u00e5digt album, det skulle s\u00e5 lige v\u00e6re indtil 2025. The Life of a Showgirl er et af hendes mest infantile album siden hun startede som 18 \u00e5rig, og jeg vil n\u00e6sten mene at hendes tekster fra Fearless og Speak Now var mere modne end den nyeste her. Desv\u00e6rre en k\u00e6mpe skuffelse.

Dark Angel – Extinction Level Event<\/strong>

34 \u00e5r skulle der g\u00e5 f\u00f8r Dark Angel kom tilbage med et nyt album, og det burde de egentlig bare have ladet v\u00e6re med. Her er tale om et helt generisk thrash metal album uden det som kendetegner Dark Angel, vokalen er blevet ekstremt steril og intetsigende og der er slet ingen fede riffs l\u00e6ngere. Sikke en skuffelse, men heldigt at Coroner s\u00e5 leverede et fint comeback.<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi skriver nu 2026, og mens vi ser frem til alle de fede udgivelser der er at gl\u00e6de sig til i \u00e5r, bringer vi her Jonas’ liste over favoritudgivelser fra \u00e5ret der netop er g\u00e5et. Swans – The Birthing Steven Wilson – The Overview Katatonia – Nightmare as an Extension of the Waking State Coroner […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1263,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"pgc_sgb_lightbox_settings":"","footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-1261","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-reviews"],"blocksy_meta":{"styles_descriptor":{"styles":{"desktop":"","tablet":"","mobile":""},"google_fonts":[],"version":6},"page_structure_type":"default","content_style_source":"inherit","content_style":"wide","vertical_spacing_source":"inherit"},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1261","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1261"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1261\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1299,"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1261\/revisions\/1299"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1263"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1261"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1261"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1261"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}