{"id":1144,"date":"2025-12-16T15:57:30","date_gmt":"2025-12-16T15:57:30","guid":{"rendered":"https:\/\/lofrequency.dk\/?p=1144"},"modified":"2025-12-16T17:21:56","modified_gmt":"2025-12-16T17:21:56","slug":"der-weg-einer-freiheit-innern","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/2025\/12\/16\/der-weg-einer-freiheit-innern\/","title":{"rendered":"Der Weg Einer Freiheit – Innern"},"content":{"rendered":"

af Martin S\u00f8rensen<\/em><\/p>

Lo Frequency<\/p><\/div><\/div>\n\n\n

De efterh\u00e5nden veletablerede atmosf\u00e6riske post-black gutter fra W\u00fcrzburg vender p\u00e5 deres sjette album fokus indad og udforsker begreber som tomhed, eksistens, ensomhed, indre smerte, fortvivlelsen og det skr\u00f8belige menneskesind.<\/h6>\n\n\n\n

Innern best\u00e5r af 6 numre fordelt p\u00e5 ca. 43 min. spilletid, hvoraf det femtre track ‘Finistere III’ <\/strong><\/em>er en 2 minutters instrumental interlude, og det er i grunden nok lige i underkanten, men det er m\u00e5ske nok bare et tilf\u00e6lde af at mere smager af mere, i hvert tilf\u00e6lde i mit tilf\u00e6lde. DWEF<\/strong> holder musisk h\u00f8jt niveau allerede fra starten af pladen, \u00e5bningsnummeret ‘Marter’ <\/strong><\/em>indledes med en lavfrekvent synth og noget der lyder som n\u00e5r man tr\u00e6kker vejret igennem et iltapparat. Dette fungerer n\u00e6rmest som en form for lydm\u00e6ssig puls der udg\u00f8r kernen i musikken, men lytterens \u00f8rer bliver dog uden varsel snart ramt af en sand tordenstorm af udsyret dissonant tremelo-riffing. Den ildevarslende dommedagsstemning og den granittunge mur af flere lag af fort\u00e6ttet m\u00f8rke v\u00e6lter med \u00f8red\u00f8vende kraft ind over lytteren, og kulminerer i breaket n\u00e6r nummerets afslutning.

‘Xibalba’ <\/strong><\/em>er endnu mere t\u00e6tpakket og kompakt rent lydm\u00e6ssigt. Det selvom det med dets ti minutter er det l\u00e6ngste nummer p\u00e5 ‘Innern’<\/strong><\/em>. Med mine, dog begr\u00e6nsede, tyskkundskaber tolker jeg teksten som kredsende om det at miste lyset, og h\u00e5bet i livet – hvor apati og depressive tankem\u00f8nstre g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd. Et opkog af ind\u00e6dt vrede og frustration der til sidst koger over.<\/p>\n\n\n\n

\n

”<\/em><\/span> Den ildevarslende dommedagsstemning og den granittunge mur af flere lag af fort\u00e6ttet m\u00f8rke v\u00e6lter med \u00f8red\u00f8vende kraft ind over lytteren, og kulminerer i breaket n\u00e6r nummerets afslutning. ”<\/span><\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

‘Eos’<\/em><\/strong> ligger ud med en ulmende halvmelankolsk part, der dog snart brydes af en malstr\u00f8m af mere traditionelle og isnende kolde black riffs, samt eksplosive h\u00f8joktan blastbeats. Trommeslager Tobias Schuler brillierer i s\u00e6rdeleshed p\u00e5 dette track.<\/p>\n\n\n\n

‘Fragment’ <\/em><\/strong>starter med tyk melankolsk og stemningsm\u00e6ttet atmosf\u00e6re og den rene vokal i starten er klart med til at underbygge den tungsindige kerne og desperationen i musikken. Teksten synes at omhandle at miste sig selv. Efter breaket eksploderer det hele i et h\u00f8jintenst guitarbombardement fra de to guitarister Nikita og Nicolas.

Herefter f\u00f8lger et m\u00f8rkt og s\u00f8rgmodigt klavermellemspil i ovenfor n\u00e6vnte ‘Finistere III’<\/strong><\/em>, hvor lytteren kan hvile \u00f8rerne i et par minutter. <\/p>\n\n\n\n

\n

”<\/em><\/span> Efter breaket eksploderer det hele i et h\u00f8jintenst guitarbombardement fra de to guitarister Nikita og Nicolas. ”<\/em><\/span><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Pladen rundes pudsigt nok af med et nummer p\u00e5 engelsk (hvilket for DWEF<\/strong> ikke er noget jeg har h\u00f8rt f\u00f8r. ‘Forlorn’ <\/em><\/strong>er generelt ogs\u00e5 noget mere poppet og atmosf\u00e6risk end resten af skiven, s\u00e5 under f\u00f8rste gennemlytning skulle denne anmelder i hvert tilf\u00e6lde lige tjekke om det nu rent faktisk var samme band vi havde fat i. Komposition er der dog som s\u00e5dan intet at uds\u00e6tte p\u00e5 – og det at den er placeret sidst p\u00e5 skiven, giver ogs\u00e5 fint mening, da den virker perfekt som en slags epilog der binder det hele sammen.

Jeg kunne godt have t\u00e6nkt mig at de m\u00e5ske lige havde presset et enkelt st\u00e6nk mere af deres perfekt afm\u00e5lte mikstur af melankoli og indest\u00e6ngt aggression ud af citronen, men alt i alt er det i mine \u00f8rer noget af det bedste de har udgivet siden ‘<\/em>Finisterre’ <\/em><\/strong>i 2017. S\u00e5 hvis man er bare det mindst smule fan af DWEF<\/strong>, Agrypnie<\/strong>, Wolves in The Throneroom<\/strong>, White Ward<\/strong> eller Schattenfall<\/strong>, s\u00e5 er det bare med at f\u00e5 l\u00e6deret op ad lommen, og smide sine spareskillinger efter ‘Innern’ <\/em><\/strong>p\u00e5 sit foretrukne format.
– Velbekomme.<\/em><\/strong>
<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n