{"id":1012,"date":"2025-11-16T19:18:29","date_gmt":"2025-11-16T19:18:29","guid":{"rendered":"https:\/\/lofrequency.dk\/?p=1012"},"modified":"2025-12-16T15:46:13","modified_gmt":"2025-12-16T15:46:13","slug":"mutagenic-host-the-diseased-machine-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/lofrequency.dk\/index.php\/2025\/11\/16\/mutagenic-host-the-diseased-machine-2\/","title":{"rendered":"Mutagenic Host – The Diseased Machine"},"content":{"rendered":"

af Martin S\u00f8rensen<\/em><\/p>

Lo Frequency<\/p><\/div><\/div>\n\n\n

I midten af halvfemserne var der meget at v\u00e6re stolt af som borger i The Land of Hope & Glory aka. Storbritannien. Tipsfodbold, Games Workshop, m\u00f8rkt \u00f8l og d\u00f8dsmetal. Ud af Londons t\u00e5ger kommer debutanterne fra Mutagenic Host og g\u00f8r et mere end h\u00e6derligt fors\u00f8g p\u00e5 at bringe d\u00f8dsmetallens krone tilbage p\u00e5 britisk jord.<\/h6>\n\n\n\n

Da m\u00e6gtige Bolt Thrower<\/strong> valgte at kaste h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen tilbage i 2016, et \u00e5r efter Martin ‘Kiddie’ Kearns d\u00f8d, opstod der et stort vakuum p\u00e5 den engelske death-metal scene. For selvom frontmand Karl Willets og den tidligere Bolt Thrower<\/strong> trommeslager Andrew Whale skabte bandet Memoriam<\/strong> og efterf\u00f8lgende udgave 5 fuldl\u00e6ngder, var niveauet bare ikke helt p\u00e5 samme h\u00f8jde som f\u00f8rn\u00e6vnte outfit. Og selv om Benediction<\/strong> med Dave Ingram tilbage i front, udgav den ret h\u00e6derlige ‘Scriptures’<\/strong><\/em> skive i 2020, har det v\u00e6ret minimalt med god d\u00f8dsmetal fra den kant de sidste par \u00e5rtier.

Det vil sige, indtil tidligere i \u00e5r, hvor Mutagenic Host<\/strong> ud af det bl\u00e5 t\u00e6ppebombede mine \u00f8regange i form af deres ‘The Diseased Machine’<\/em><\/strong> debut-fuldl\u00e6ngde. London-bandet holder fat i de gode midttempo dyder, specielt p\u00e5 den ultratunge \u00e5bner ‘Neurological Necrosis’<\/em><\/strong> der efter en kort sci-fi agtig elektronisk dialogstump indledes med en larvefods-knusende tung intropart, der fors\u00e6ttes af en lidt mere uptempo blastende midterpart, overh\u00e6ldt med lidt Slayer<\/strong>-agtig lead riffing, og resultatet bliver en yderst d\u00f8delig death metal bryg. Et monster af et break 3 min. inde i nummeret afrunder p\u00e5 overbevisende man\u00e9r dette track.<\/p>\n\n\n\n

\n

”<\/em><\/span> ‘Neurological Necrosis’ indledes med en larvefods-knusende tung intropart, der fors\u00e6ttes af en lidt mere uptempo blastende midterpart, overh\u00e6ldt med lidt Slayer-agtig lead riffing, og resultatet bliver en yderst d\u00f8delig death metal bryg. ”<\/span><\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hvis ikke man allerede havde g\u00e6ttet det ved at kigge p\u00e5 coveret, bliver det med titlen p\u00e5 n\u00e6ste nummer ‘Genestealer’<\/em><\/strong> tydligt at albummet emne- og konceptm\u00e6ssigt er inspireret af Tyranid-racen fra den futuristiske 40.000 udgave af Games Workshops figurrollespil Warhammer. Hivemind tankegangen og den altfort\u00e6rende insektlignende race af fremmed oprindelse, inspirerer mange af teksterne. Godt blandet med overvejelser omkring kunstig intelligens, korrupte statsledere og hvad vi ellers k\u00e6mper med i vores moderne samfund udg\u00f8r dette kernen i lyrik og koncept. Og det er faktisk meget rart at f\u00e5 lidt \u00e5ndelig f\u00f8de ind med sin d\u00f8dsmetal, i stedet for blot de s\u00e6dvanlige tegneserieagtige overdrevne blodsudgydelser.<\/p>\n\n\n\n

For mig er det dog ‘Twisted Helix’<\/strong><\/em> og i s\u00e6rdeleshed ‘Artificial Harvest of the Obscene’<\/em><\/strong> der med netop et Bolt Thrower<\/strong> forherligende blastende bulldozerd\u00f8dsriff som rygrad, for alvor s\u00e6tter kog i sagerne. ‘Organometallic Assimilation’<\/em><\/strong> s\u00e6tter et glimrende punktum for denne treenighed af et veludf\u00f8rt og f\u00e6ngende old school bombardement, f\u00f8r \u00f8rene f\u00e5r en lille pause i form af den to minutter lange interlude ‘DIRECTIVE:kill_on_sight’<\/strong><\/em> der ender p\u00e5 brutal vis med noget der lyder som en maskine der eliminerer sit offer p\u00e5 grum og makaber facon.<\/p>\n\n\n\n

\n

”<\/em><\/span> det er faktisk meget rart at f\u00e5 lidt \u00e5ndelig f\u00f8de ind med sin d\u00f8dsmetal, i stedet for blot de s\u00e6dvanlige tegneserieagtige overdrevne blodsudgydelser. ”<\/em><\/span><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

‘Incomprehensible Methods of Slaughter’<\/em><\/strong> sparker anden del af l\u00f8jerne igang med et dunkende tungt basgroove der leder tankerne hen p\u00e5 midt-halvfemser Suffocation<\/strong>, mens der bliver opremset tortur og slagtemetoder op som om i morgen ikke eksisterede. Det er vel heller ikke for sjov at nummeret b\u00e6rer s\u00e5dan en titel. Temposkiftene i versene p\u00e5 ‘S.W.A.R.M (Systematic War Against Restless Machines)’ <\/em><\/strong>kombineret med det det helt vanvittigt i\u00f8refaldende omkv\u00e6d er med til at g\u00f8re det her nummer til en klar favorit hos undertegnede. ‘Promethean Dusk’<\/em><\/strong> er ogs\u00e5 en klar udfordrer med sit Deicide<\/strong>-inspirerede riff samt noget af det bedste trommespil p\u00e5 albummet.

Hele herligheden afsluttes med sk\u00e6ringen ‘Rivers of Grief’<\/em><\/strong> der med sin dommedagshymne tr\u00e6der alt under fode. Hvis man for sin indre nethinde forestiller sig en leopardtank pyntet med d\u00f8dningehoveder p\u00e5 spyd i paradek\u00f8rsel henover en postapokalyptisk \u00f8demark i bedste Mad Max stil, s\u00e5 har man en nogenlunde pr\u00e6cis visualisering af hvordan denne closer lyder. Der er m\u00e5ske ikke nogle dybe tallerkener der bliver opfundet her. Men det er s\u00e5 bundsolidt udf\u00f8rt, og rammer den helt rigtige old-school nerve hos denne anmelder. Hvis Mutagenic Host<\/strong> form\u00e5r at holde kadencen fremadrettet, s\u00e5 har det her album skudt bandet i retning af noget stort, s\u00e5vel for sig selv, som for britisk d\u00f8dsmetal i al almindelighed.<\/p>\n\n\n\n

\n
\n
\n